messagevat

2. dag ved de Åbne Danske Mesterskaber

 
2. dag ved de åbne danske mesterskaber bragte endnu 2 medaljer hjem

Fredagens afsnit bød endnu en gang på hurtig svømning for VAT Copenhagens senior svømmere. 

Johanna Berthelsen lagde godt ud for dagen med en forbedring af hendes personlige rekord på 200m Brystsvømning sat ved Danish Open i april måned, så tiden kom ned på 2.44.42. Samtidig kvalificerede hun sig til A-finalen som 8. bedste. Ved aftenens afsnit formåede Johanna så endnu en gang at slå personlig rekord, så den nu står i 2.43.21. Samtidig blev hun nr. 8 for senior, men vandt en flot bronze i ungdomsgruppen. 2 medaljer i ungdomsgruppen ud af 2 mulige for hende. Det kører bare!

Josefine B. Pedersen var også ude i 200m Brystsvømning i dag, og svømmede et flot indledende løb der placerede hende som nr. 3 og videre til A-finalen, sammen med Johanna. Om aftenen rykkede Josefine til og forbedrede hendes egen personlige rekord sat ved Danish Open i april måned, så den nu står i 2.32.95. I A-finalen blev hun samlet nr. 4 for seniorer, men fik en flot guldmedalje i ungdomsgruppen. Det var endnu en gang dejligt at se to VAT Copenhagen piger på medaljeskamlen her til aften.

Mads Ørsted Nielsen var også i aktion, men fik desværre ikke den begyndelse på stævnet han havde håbet på. Mads svømmede 400m Frisvømning i tiden 4.26.59 og blev nr. 17. Men Mads kommer stærkt igen i morgen på 50m Frisvømning, det er der ingen tvivl om!

Læs mere

1. dag ved de Åbne Danske Mesterskaber

 
 
Stor succes til vat copenhagen på 1. dag af dm-l

Ved de Åbne Danske Mesterskaber, denne gang afholdt i Universitetshallen i Odense, havde VAT Copenhagen svømmerne fart på!

Josefine B. Pedersen viste stor stil ved det indledende afsnit og svømmede en ny stor personlig rekord hjem på 50m Brystsvømning i tiden 0.31.29. Denne tid rakte til en placering som nr. 2 til A-finalen. Josefine svømmede i april måned 0.31.58 i samme disciplin, og under kravtiden til de Europæiske Mesterskaber, men formåede desværre ikke at gøre det om aftenen hvilket var kravet fra Dansk Svømmeunion for at komme med til de store internationale mesterskaber her til sommer. Dét at Josefine kan gøre det igen, og endda endnu hurtigere viser hendes enorme styrke og vilje for at rejse sig igen og vise at hun tilhører den internationale elite. Josefine svømmede en anelse langsommere i finalen, men stadig hurtigere end kravtiden til EM, og formåede at vinde både en ungdoms guldmedalje og en senior bronze medalje. Ungdomsrækken er i år piger i årgangene 1999 og 2000, og af drenge i årgangene 1998 og 1999.

Læs mere

VAT Copenhagen Open

vat copenhagen open 2018 blev en succes!

I weekenden d. 12-13. maj blev historiens første VAT Copenhagen Open afholdt i de fantastiske omgivelser i og omkring Taastrup Svømmehal nye 50m anlæg.

VAT Copenhagen afholdt i sidste weekend det store VAT Copenhagen Open 2018, med 370 deltagende fra 13 forskellige svømmeklubber. De store torvtrækkere til stævnet; Pernille Juel, Karen Høffer og Lene Rasmussen som ansvarlige stævneledere samt Tony Skifter Tabor gjorde et kæmpe stort stykke arbejde, men kunne dog ikke have gjort det uden den store opbakning fra de mange frivillige der mødte op fredag aften og holdte ved hele weekenden. Her tæller vi frivillige til hjælp rundt omkring i hallen, til arrangementet med SundCafé, opredningen til og bespisning af de overnattende klubber m.m. Til jer alle skal der lyde et kæmpe mæssigt TAK!!!

Læs mere

Danish Open og Gentofte Open 2018 - VAT Copenhagen

 

 

1 EM SVØMMER, 1 ÅRETS HERRESVØMMER OG ET HAV AF MEDALJER TIL VAT COPENHAGEN

Ved weekendens Danish Open og Gentofte Open 2018 var VAT Copenhagen stærkt repræsenteret. 

Ved Danish Open 2018 svømmede VAT Copenhagens svømmere om kap med resten af Danmarks svømmeelite, og gjorde det ekseptionelt godt! Her blev til i alt 28 starter med 13 personlige rekorder, 7 A-Finaler, 4 B-Finaler, 5 C-Finaler, 4 guldmedaljer, 2 bronzemedaljer, en kåring af Årets Herresvømmer 2018 og en svømmer med til de Europæiske Mesterskaber i Glasgow til VAT Copenhagen. 

Læs mere

Log In or Sign Up